mandag den 30. juli 2012

Røget ribbensteg


1 ribbensteg - min 1 kg
10 timian kviste
1 fed hvidløg
1 spsk groft salt
4 håndfulde rygeflis - jeg bruge æbletræ
1 grillstarter fyldt med briketter

Sådan gør du:
  1. ca 5 -12 timer før du skal spise - rids stegen
  2. Salt kødet og læg det på timian og hakket hvidløg - husk at gnide sværen godt med salt og lad den derefter hvile 5-12 timer
  3. ca 3 timer førend du skal spise: start grillstarteren og læg rygeflisene i blød i vand
  4. Kom en foliebakke ned i medten af grillen og briketterne på hver side
  5.  Kom rygeflisene på briketterne
  6. Læg stegen på risten og kom låget på
  7. Steg den i ca 2,5 time med låg på - husk at åbne for trækket, så det kommer luft ind
  8. Hvis sværen ikke er sprød efter de 2,5 time, så kan du give den lidt mere med sværen direkte på grillen - pas på den ikke brænder på
  9. Serveres fx med mormorsalat, agurkesalat og nye kartofler
  10. Den ser lidt mørk ud, men det er pga røgen

mandag den 23. juli 2012

Svinekoteletter med sommer grønt

4 svinekoteletter - gerne med ben og 2-3 cm tykke
8 danske forårsløg
12 små frisk danske gulerødder med top
8 san marzano tomater
1 dl hyldeblomstsaft
frisk urter fx timian, persille, estragon, rosmarin - gerne flere slags
2 fed hvidløg
1 citron
salt
lidt olie

Sådan gør du:
  1. Salt kødet og pres ca 1/4 citron over, og lad det trække imens du renser grøntsagerne
  2. Skrab gulerødderne 
  3. Skær rødderne væk 
  4. Halver tomaterne
  5. Varm en grillpande godt op - du kan jo også bruge en rigtig grill
  6. Kom lidt olie på kødet 
  7. Steg det ved meget hård varme på begge sider
  8. Kom det i et fad med hyldeblomstsaft, citronsaft fra resten af citronen, krydderurter og hvidløg - steg det færdigt i ovnen i ca 15 min
  9. Grill gulerødder og forårsløg på panden og drys med salt
  10. Kom det o tomaterne oven på kødet og lad dem steg med i den resterende stegetid
  11. Serves med dejlig surdejsbrød, pasta eller kartofler


søndag den 22. juli 2012

Surdejspizza med tomat og bøffelmozzarella

Jeg fik denne skønne og meget enkelte pizza på "Mother" i Kødbyen - hvis du elsker pizzaer, så skal du næsten prøve denne restaurant. Meget afslappet stemning og dejlig dejlig mad til rimelige priser.

 
Pizzadej: - der er også nok til et dejligt brød - nu når du er i gang alligevel!
6 dl vand
2 spsk salt
1 tsk honning
10 g gær
1 pose surdej - Irma og Super Brugsen har det
4 dl grov durummel
8 dl hvedemel - hvedemel fra fx Søris, Meyers, De 5 gaarde, smager dejligt og giver en lidt grovere bund

Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i vandet
  2. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det på en røremaskine i 20 min eller til dejen slipper skålen i siderne.
  3. Lad det hæve enten til næste dag i køleskabet eller 2 timer på køkkenbordet - og tag  fx halvdelen fra til at bage pizzaer af og lad resten hæve til næste dag i køleskabet og bag brød af dette. 
Fyld:
2 Bøffelmozzarella
1 dåse tomater - meget gerne "Agri genus" fra det italienske supermarked. Det er hele tomater som      bare skal moses med hænderne. Disse tomater gør helt klart en forskel...
3 alm. frisk mozzarella
10 tomater - gerne danske San Marzano tomater
Friske basilikum blade

Sådan gør du:
  1. Skær den alm. mozzarella i tynde skiver
  2. Mos dåsetomaterne
  3. Skær tomaterne i kvarte eller skiver
Lav pizzaen
  1. Varm pizzastenen op
  2. Kom grov durummel på bordet
  3. Tag en håndfuld dej 
  4. Rul dejen ud
  5. Kom tomat og alm. frisk mozzarella på
  6. Bag pizzaen i ca 10 min til den er brun i kanten
  7. Kom bøffelmozzarella, frisk tomat og basilikum på
  8. Velbekomme

Sommermuffins


125 g smør
75 g sukker
2 æg
100 g marcipan
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 stang vanille
Muffinsforme

Vanillecreme med chokolade 1/2 brev
1 dl fløde
Sommerbær, ribs, jordbær, blåbær eller hindbær - mix dem gerne


  1. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud
  2. Pisk æg og sukker i 10 min med en elpisker eller i en røremaskine
  3. Smelt smørret
  4. Riv marcipanen
  5. Tilsæt marcipan
  6. Si mel, bagepulver og vanillekornene i og vend det godt sammen
  7. Fordel dej i 12 forme
  8. Bag dem  12-15 min
  9. Lav cremen som anvist på posen
  10. Pisk fløden og vend den sammen med cremen
  11. Rens bærerne og skær dem evt i kvarte
  12. Kom cremen på afkølede kager og pynt tilsidst med bær

Rabarber/jordbær marmelade

1 bakke jordbær
1 bund rabarber ca. 10 stilke
3 dl sukker
1 vanillestang
1/2 lime
1/2 tsk geleringsmiddel
atamon til glasene

Sådan gør du;
  1. Rens rabarberne og skær dem i skiver
  2. Nip jordbærerne og skær dem i kvarte
  3. Flæk vanillestangen og tag kornene ud. Mas dem evt med lidt sukker , så du skiller kornene
  4. Kom frugt, sukker, vanillekorn og stang og evt lidt vand i en gryde
  5. Kog det langsomt op - lad det simre i 10 min til det er mørt
  6. Tilsæt lime og lad det koge op
  7. Tilsæt geleringsmiddel og lad det koge op
  8. Skyl glasene med atamon
  9. Kom marmeladen på glasene

tirsdag den 10. juli 2012

Surdejsboller

7,5 dl koldt vand
10 g gær
1 pose færdig surdej* eller 1 dl frisk hvedesurdej
9 dl fuldkornshvedemel fra Meyers, De 5 gaarde eller fuldkornsmel fra Sverige
2- 3 dl grov durummel - alm. durummel kan også bruges
2 spsk salt
1 tsk honning

Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vandet
  2.  Kom mel, durum, surdej, salt og honning i 
  3. Pisk dejen på maskine i 20 min til du har en klistret, men elastisk dej.
  4. Lad den hæve natten over eller ca 12 timer i køleskabet
  5. Tag dejen ud på et meldrysset bord - gerne grov durum og lad den hæve ca 30 min
  6. Del dejen til boller, brød eller flütes og læg dem på bagepapir
  7. Lad dem efterhæve i ca 1 time
  8. Kom bagepladerne i ovnen og opvarm ovnen til max
  9. Træk papiret over på de varme plader
  10. Bag dem ca 20 til 50 min. Boller 20 min og brød 50 min

*Det er tørret surdej. Det koster 13 kr i Irma, hvilket er lidt dyrt, men det er et udemærket alternativ, hvis man ikke har tid til at holde liv i en levende surdej. Den har en fin smag og brødet bliver surdejs pænt!